Utzon Center

I Skalaens Verden: Design - Scan - Oplev


Dato og tid

Torsdag d. 13. juni 2019 kl. 08:30 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 8. juni 2019 kl. 11:00

Sted

Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Denmark

Arrangør

Utzon Center
+45 76905000
jukl@utzoncenter.dk



2.-6. klassetrin
3,5 timer på Utzon (eksklusiv forberedelse)

Læs mere her

Opdag skalaens verden i LEGO, Minecraft og VR, når vi, i dette undervisningsforløb, undersøger arkitekturens forunderlige verden fra model til virkelig størrelse. 

Eleverne vil stifte bekendtskab med nogle af arkitektens mange værktøjer og metoder til at designe, undersøge og formidle. I vinterhalvåret bygger vi høj, højere, højest, når eleverne skal eksperimentere med temaet skyskrabere. Vi undersøger hvad en skyskraber er, hvem der bruger sådan en bygning og meget mere. 

Design
I hvide legoklodser designer eleverne en skyskraber. En skyskraber skal være høj, men hvordan kommer man derop? Hvilken funktion har den og hvilken oplevelse får man ved at komme op på toppen af sin skyskraber? Det er nogle af de spørgsmål eleverne skal undre sig over, når de designer.

De hvide klodser øger opmærksomheden på designets form, mere end den enkelte klods’ funktion og anvendelse. Eleverne får derefter mulighed for at scanne deres bygning ind i det digitale univers Minecraft for så at opleve deres skyskrabere 1:1 i Virtual Reality og mærke suset på toppen af højhuset og fornemme designets skaberkraft.

Derudover får eleverne mulighed for at komme op på toppen af nogle af verdens højeste bygninger. Det sker også i Virtual Reality.  

Formidlig
Alt efter klassetrin formidler eleverne deres arkitektur med simple værktøjer, både digitale og analoge. Elevernes forestillingsevne og kreative tænkning udfordres, når de skal skabe liv i de hvide legoklodser.

Efterfølgende er det muligt for klassens lærer at få tilsendt materialet. 
Undervisningen afsluttes med en fælles opsamling. 

Undervisningsforløbet arbejder hen imod formål fra folkeskolens fag matematik, samt håndværk og design, og billedkunst. Derudover tilgodeses folkeskolens vision om, at alle børn og unge skal møde kunst og kultur - herunder arkitektur.
 
Her på siden kan du downloade lærervejledning, program for forløbet og finde materialer til forberedelse inden besøget på Utzon Center. 

Kontakt
Spørgsmål vedrørende forløb eller tidspunkt kan rettes til formidlingsarkitekt Julie Klok på jukl@utzoncenter.dk / tlf. +45 99 82 16 02 eller leg og læringschef Matilde Marling Kiib på mmk@utzoncenter.dk / tlf. +45 99 82 16 04.

 

 

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Utzon Center
+45 76905000
jukl@utzoncenter.dk