Hop til hovedindholdet

Utzon Center logo

ARKITEKTENS VERDEN: Kom til boglancering i Louisiana Børnehus


Dato og tid

Torsdag d. 7. december 2023 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 7. december 2023 kl. 15:00

Sted

Louisiana Børnehus, Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk Louisiana Børnehus
Gl Strandvej 13
3050 Humlebæk

ARKITEKTENS VERDEN: Kom til boglancering i Louisiana Børnehus


Arrangementsbeskrivelse

Kom med til lancering af den nye bog ARKITEKTENS VERDEN i Louisiana Børnehus. Med lækkerier og workshop for store og små.

Din hverdag er fyldt med arkitektur. Uanset om du er barn eller voksen. 

Arkitekturen beskytter dig mod vind og vejr. Den giver dig rum at sove i, sale at danse i, vinduer at kigge ud ad og parker at lege i.

Med andre ord: Arkitekturen påvirker dig. Hver eneste dag. På utallige måder. Men det går også den anden vej – du kan også påvirke arkitekturen.

Ny bog inviterer børn ind i ARKITEKTENS VERDEN. Kom til boglancering i Louisiana Børnehus torsdag den 7. december fra kl. 16.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tilmeld dig, så vi ved, hvor mange snacks vi skal stille frem.

Program:
Kl. 16.00 Ankomst og snacks
Kl. 16.30 Taler:
•    Malene Abildgaard, forfatter og formidlingsdirektør Utzon Center
•    Mikkel Kjærgård Christiansen, partner Lundgaard & Tranberg Arkitekter 
•    Eva Ravnborg, direktør Henning Larsen
Kl. 17.00 Åben workshop for alle: Gå på opdagelse i et udvalg af opgaverne fra bogen.

Vi glæder os til at se dig – og tag gerne børn, venner, kolleger og familie med. Arrangementet er nemlig for både store og små.

Kort om bogen
I ARKITEKTENS VERDEN møder du 14 danske tegnestuer, som Utzon Center har arbejdet sammen med de seneste år. Og som brænder for at dele deres viden i en bog, der er målrettet børn.

De viser børn, hvad det vil sige at arbejde som arkitekt. Med inspirerende fotos og lærerige hands on-opgaver, som tager udgangspunkt i den måde, tegnestuerne selv arbejder med arkitekturen.

- God arkitektur fortæller historier og sætter gang i dine følelser. God arkitektur er rum, der giver dig lyst til at lege og udforske og på samme tid føles rare og trygge, uddrag, tekst af tegnestuen Dorte Mandrup.

Følgende tegnestuer har bidraget til bogen: CEBRA architecture, Tegnestuen Vandkunsten, Praksis, Dorte Mandrup, ADEPT, Henning Larsen, C.F. Møller Architects, Tredje Natur, LABLAND, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Gehl, Friis & Moltke, AART og SLA.

Bogen er redigeret af Malene Abildgaard, der er arkitekt, forfatter og udviklings- og formidlingsdirektør på Utzon Center i Aalborg.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Utzon Center
Tlf: +45 99821604
studio@utzoncenter.dk

Kontaktinformation til arrangør

Utzon Center
Tlf: +45 99821604
studio@utzoncenter.dk