Hop til hovedindholdet

Utzon Center logo

Utzon Talk: En historie om danskernes kærlighed til sommerhuset


Dato og tid

Torsdag d. 24. november 2022 kl. 17:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 24. november 2022 kl. 10:30

Sted

Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Utzon Talk: En historie om danskernes kærlighed til sommerhuset


Arrangementsbeskrivelse

Liselund. Foto: Nan Dahlkild.

Danmark er ét af de lande med allerflest sommerhuse per indbygger. Line giver dig hele historien om, hvorfor danskerne er så vilde med sommerhuse.


Kom med et bud. Hvor mange sommerhuse har vi i Danmark?

Du får tre valgmuligheder.

Er det 90.000? 140.000? Eller er det rigtige svar 230.000?

Vi vil gerne give dig en ledetråd. Der er mange. Faktisk er det mere end halvdelen af alle danskere, der har brugsret og tilknytning til mindst ét sommerhus.

Det er kun få andre lande, der kan måle sig med den statistik. Det er for eksempel Norge og Finland.

Så hvorfor er danskerne så vilde med sommerhuse?

Det ved Line Vestergaard Knudsen, der er etnolog og lektor ved Aalborg Universitet. Hun har lige skrevet den fantastiske bog 'De første sommerhuse', der handler om dansk sommerhuskultur fra 1800-tallet og frem til i dag.

Kom med til Utzon Talk og mød Line. Du kommer til at høre om sommerhusets forløbere, de primitive lysthuse og "weekendhytterne".

Line tager dig med til Skagen, hvor kunstnerne flyttede ind i de små, gule huse. Og til Fanø, hvor tyske kæmpevillaer skød op. 

Vi køber sommerhuse som aldrig før

Men først skal du en tur til Hornbæk på Nordsjælland.

Her fik arkitekt Andreas Clemmensen i 1886 til opgave at bygge en sommerbolig for en københavnsk velhaverfamilie. Hurtigt kom flere sommerhuse til, og pludselig opstod Danmarks første sommerhusområde. 

Og det var bare startskuddet til den fremtrædende sommerhuskultur, vi kender i dag. Danskerne er stadig vilde med sommerhuse, og alt hvad der hører til ferielivet ved de danske kyster. Det kan du også opleve i vores udstilling SOMMERHUS.

De seneste år har der været et regulært boom i salg af sommerhuse i Danmark, og efterspørgslen er ikke blevet mindre efter coronapandemien. Sommerhusets kultur og historie er mere aktuel end nogensinde. 

- De danske sommerhuse og sommerhuslivet giver os historier om det frie livs steder og bygninger. Om kernefamiliens forbrug, mobilitet og værdier. Og om opdagelsen af kystområdernes herligheder, siger Line. 

Kom ind og få sommerhusets historie. Hør om arkitektoniske perler og danskernes besættelse af det gode liv i sommerhuset.

Og hvad så - har du et gæt på, hvor mange sommerhuse der er i Danmark? Det rigtige svar er selvfølgelig 230.000.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Utzon Center
Tlf: +45 99821604
studio@utzoncenter.dk

Kontaktinformation til arrangør

Utzon Center
Tlf: +45 99821604
studio@utzoncenter.dk